Danmark topper medaljestatistikken ved EM i Herning
Kim Stoltenberg HansenFørstedagen ved cykel-EM blev en dansk medaljeregn, og det glæder selvfølgelig cykelunionens formand, der også roser Herning
CYKLING Danmark snuppede fire af ni medaljer i går, og det betyder, at medaljestatistikken toppes af de rød-hvide ryttere.
Det skaber jubel i cykelunionen, at Pernille Mathiesen blev europamester, Julius Johansen og Cecilie Uttrup Ludwig vandt sølv og Emma Norsgaard Jørgensen tog bronze - og der er både ros til rytterne og til Herning.
- Det er et privilegium at være værtsnation for en så stor international event, og Herning har igen vist sig som en betydningsfuld europæisk cykelby. Der er ikke tvivl om, at de danske ryttere har mærket den store opbakning og har ønsket at gengælde støtten ved at vise de rød-hvide farver frem på fornemmeste vis på den helt store scene, siger Danmarks Cykle Unions formand Henrik Jess Jensen til feltet.dk.
- Fire medaljer allerede på førstedagen af denne folkefest er mere, end vi kunne drømme om, og jeg er både stolt af rytterne, dansk cykling og den fantastiske event her i Herning. Tusindvis af cykelfans fra hele verden vil strømme til Herning de næste fire dage, og vi glæder os til at give alle et uforglemmeligt EM i samarbejde med Den Europæiske Cykelunion, UEC, Herning og Sport Event Denmark, siger formanden.
Medaljeoversigt:
1 Danmark 1 - 2 - 1
2 Italien 1 - 1 - 0
3 Norge 1 - 0 - 0
4 Tyskland 0 - 0 - 1
5 Belgien 0 - 0 - 1
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- 50-årig herningenser sigtet for bedrageri: Skulle angiveligt sælge fiktive varer på nettet
- Påvirket bilist mistede sin bil efter to uheld og et frontalt møde med autoværn i fordelerringen
- Betjente så videoovervågning igennem: Genkendte butikstyv fra 7-Eleven i Herning
- Bøvl med ballademager: Generede sine omgivelser og overfusede betjente
- Hey ho let’s go: Punklegende giver koncert i Herning