Foto: Colourbox
Skyer, byger og blæst giver blandet dansk sommerweekend
Når man ser på temperaturer, vil weekendvejret blive godkendt, men skyer og regn mudrer billedet, oplyser DMI
VEJRET Juli har endnu ikke budt på en regulær sommerdag, og det bliver heller ikke i weekenden, at temperaturen sniger sig over 25 grader.
Det oplyser vagthavende meteorolog Jesper Eriksen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
- Weekendens vejr bliver jo lidt en rodebutik med sol, blæst og skyer. Det starter meget godt fredag med 20 grader og ikke så meget vind. Der bliver dog nogle skyer og også nogle byger, siger meteorologen.
Når vi bevæger os frem til lørdag, starter dagen med solskin.
- Lørdag er endnu en dag uden særligt meget vind. Vi ligger igen omkring og måske også lige over de 20 grader, siger Jesper Eriksen.
Søndag bliver skurken i weekendens vejrfortælling. Her kan danskerne se frem til regn og mere blæst, medmindre man befinder sig på Bornholm, der i dagtimerne slipper for dårligt vejr.
- Søndag bliver den dårligste dag i weekenden, medmindre man befinder sig på solskinsøen Bornholm. Vinden kommer til at friske op, så det føles koldere end 20 grader. Og så kommer der regn fra vest, som nok først rammer Bornholm om aftenen, siger meteorologen.
Han ser sammen med resten af DMI frem til, at juli får sin første sommerdag. En sommerdag bliver af DMI defineret, som en dag hvor temperaturen overstiger 25 grader.
- Det kommer til at ske i næste uge. Det er ikke noget, vi kommer i nærheden af her i weekenden, men man kan lune sig ved tanken om, at det rammer omkring onsdag eller torsdag, siger Jesper Eriksen.
/ritzau/
Læs også:
Ugens mest læste historier
- Pralede med pistol: Den viste sig ikke at være så farlig endda
- Tyveri i varehus i Herning: To personer er sigtet
- 28-årig mand visiteret af politiet: Narko og penge beslaglagt
- Røg fra tagudhæng: Politi og brandfolk måtte forbi villavej i Herning
- Indbrud opdaget i Herning: Rude knust og vindue taget af hængslerne
Fem seneste historier
- Indbrud opdaget i Herning: Rude knust og vindue taget af hængslerne
- Bilist standset efter usikker kørsel: Sigtelse til både fører og passager
- Røg fra tagudhæng: Politi og brandfolk måtte forbi villavej i Herning
- Tyveri i varehus i Herning: To personer er sigtet
- Pralede med pistol: Den viste sig ikke at være så farlig endda