Topmoderne arena venter FCM i aften
Jørn Just KristensenFerencváros hjemmebane i Budapest er både nyt og moderne og med plads til over 20.000 tilskuere
Fodbold Aftenens kamp spilles på et nyt og moderne stadion i hjertet af Budapest.
Ferencváros fik nemlig nyt stadion i 2014, og arenaen har tilmed overtaget rollen som nationalstadion fra det gamle Ferenc Puskas Stadion, der efter nedrivning er ved at blive genopført og ventes at genåbne i 2019.
Groupama Arena, som stadion hedder, kostede ifølge Wikipedia 300 millioner kroner at bygge og har plads til 23.700 tilskuere ved kampe i den ungarske liga og 22.000 tilskuere til internationale opgør.
Arenaen har 34 skyboxes og blev indviet med en opvisningskamp mellem Ferencváros og engelske Chelsea 10. august 2014.
Der har foruden landskampe og Ferencváros-kampe også været koncerter med blandt andre Robbie Williams og Depeche Mode på stadion.
Arenaen er rangeret i UEFA’s højeste stadionkategori, kategori 4.
Groupama Arena ligger præcist samme sted som klubbens tidligere stadion, Stadion Florian Albert, der blev opført i 1911. Der står i dag en statue af Florian Albert uden for hovedindgangen til stadion. Han var spiller og senere træner og klubleder i Ferencváros. Som spiller blev han kåret til Europas bedste i 1967.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Alternativt sankthansbål: Bad andre om at brænde sin campingvogn af
- Uheld med tre biler involveret: Bilist kørte frem for ubetinget vigepligt
- Herning går kulturamok lørdag: Få overblikket over de kulturelle oplevelser på de forskellige scener
- Uheld med to biler og en cyklist
- Politiet søger hjælp til at finde 56-årig mand