FCM’s kamp i Ungarn vises alligevel ikke i fjernsynet
Martin Hove ThomsenInterne stridigheder i Ferencvaros om rettighederne til kampen gør, at Discovery Networks ikke kan vise torsdagens Europa League-kamp
FODBOLD Det var planen, at tv-kanalen »6’eren« skulle vise torsdagens opgør, hvor FC Midtjylland skal møde Ferencvaros i Ungarn, men kampen er desværre taget af programmet.
Det oplyser Discovery Networks på deres Facebook-side:
»Mod forventning og til stor ærgrelse – både for os og seerne – kommer vi ikke til at vise FC Midtjyllands kamp mod Ferencvaros på udebane i kvalifikationen til Europa League. Vi er desværre blevet ramt af en strid mellem de tidligere og nye ejere i Ferencvaros, der ikke kunne enes om, hvem der »ejer« rettighederne til kampen. Vi og FC Midtjylland har gjort alt, hvad der stod i vores magt for at få de stridige parter til at nå til enighed - desværre uden held.«
Til gengæld skriver Disovery Networks, at man på torsdag i næste uge viser returkampen på MCH Arena på Canal 9. Folkebladet har en mand til stede under torsdagens kamp, og hvis ellers det ungarske internet tillader det, vil man kunne følge kampen på aoh.dk. Men mere om det følger, når vi har testet det ungarske wi-fi.
Ugens mest læste historier
Sorry. No data so far.