FCM vandt 4-1 i returkampen
Kenneth KristiansenFCM er stensikkert videre i Europa League efter sejr på 4-1 ude over Derry City FC. Paul Onuachu scorede hattrick
FODBOLD FC Midtjylland er på yderst overbevisende vis klar til anden runde i Europa League-kvalifikationen.
Torsdag aften vandt FCM 4-1 ude over nordirske Derry City FC, og efter 6-1 for en uge siden på MCH Arena er FCM videre med samlet 10-2.
På The Showgrunds i den irske by Sligo, hvor kampen blev spillet, var Paul Onuachu den store FCM-profil. Den høje nigerianer scorede tre gange i kampen - allerede efter syv minutter var han på pletten og udnyttede André Rømers oplæg. Syv minutter før pausen flugtede han et hjørnespark fra Jakob Poulsen ind til 2-0, men hjemmeholdet fik reduceret til 1-2 kort efter i en situation, hvor FCM-forsvaret led af lidt forvirring.
FCM’s samlede sejr var dog aldrig i nærheden af at være i fare. Efter en lille time kom Gustav Wikheim på banen i stedet for Simon Kroon, og minuttet efter scorede Wikheim til 3-1.
Paul Onuachu fuldbyrdede sit hattrick i kampens 69. minut, da han eksekverede et godt forarbejde fra Marc Dal Hende og Gustav Wikheim.
Anden runde af Europa League-kvalifikationen venter dermed lige om hjørnet for FC Midtjylland. FCM skal møde ungarske Ferencvaros, der vandt 1-0 ude over FK Jelgava fra Letland torsdag aften og er videre med 3-0 samlet. Første kamp i anden runde spilles i Ungarn næste torsdag, og så er der returkamp på MCH Arena ugen efter.
Kampfakta:
Derry City FC - FC Midtjylland 1-4 (1-2) Samlet 2-10
0-1 Paul Onuachu 7’
0-2 Paul Onuachu 38’
1-2 Aaron McEneff 41’
1-3 Gustav Wikheim 59’
1-4 Paul Onuachu 69’
Tilskuere: 467 på The Showgrounds, Sligo, Irland
FCM:
Jesper Hansen - André Rømer (70’ Rasmus Nissen), Zsolt Korcsmar, Kristian Riis (46’ Kian Hansen), Marc Dal Hende - Tim Sparv - Rilwan Hassan, Jakob Poulsen, Janus Drachmann, Simon Kroon (58’ Gustav Wikheim) - Paul Onuachu
Ugens mest læste historier
Sorry. No data so far.