Gode råd fra politiet: Skal dit hjem passes – ligeså godt som sidste sommer?

Husejere bliver bedre og bedre til at få »passet« deres hus og dermed sikre sig selv mod indbrud, når de tager på ferie

SOMMER Sidste sommer var der et rekordlavt antal af indbrud i Midt- og Vestjyllands Politikreds, og det giver en god tryg fornemmelse, at man har gjort, hvad man kan for at sikre sig selv mod indbrud, når man forlader sit hjem i sommerferien.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse og minder om, at man for at sikre sig mod indbrud kan gøre følgende, inden man tager afsted på ferie:

- Fortæl ikke hele verden, at du tager afsted

- Undgå at poste din ferie på de sociale medier.

Få din bolig til at se beboet ud:
- Tøm postkassen

- Stil friske potteplanter i vindueskarmen

- Installér lys og eventuelt en radio, der tænder og slukker

- Hæng vasketøj på tørresnoren

- Få naboen eller en anden til at parkere sin bil i din carport

- Fyld affald i affaldscontaineren

- Slå græsplænen

Etablér nabohjælp:
- Få en nabo til at kigge efter huset, mens du er væk. Undersøgelser viser, at op mod hvert fjerde indbrud kan undgåes med organiseret nabohjælp. Tilmelding på www.nabohjælp.dk.

Gode observationer:
Ring 1-1-2, hvis du observerer et igangværende indbrud. Hold forbindelsen og fortæl, hvad du ser.

Ring 1-1-4 eller tip politiet på politi-app’en, hvis du observerer noget usædvanligt - eksempelvis et ukendt køretøj, der virker mistænkeligt.

Andre gode råd:
Sikring af huset, dna-mærkning af kostbare ting, etablering af alarm og videoovervågning.