29. juni 2017 - 10:57 Skriv kommentar
16-årig pige sigtet efter slåskamp i Herning
Videovervågningen fangede onsdag aften noget af et slagsmål på McDonald’s
Herning En kun 16-årig pige blev i går aftes anholdt af politiet ved McDonald’s på Silkeborgvej.
Pigen havde været oppe at slås med en 14-årig pige fra Tjørring, og hun var blevet hevet i håret og skubbet af den 16-årige.
- Vi har en video, som viser hendes gerninger, så hun er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, siger sekretariatsleder Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning.
Den 16-årige pige er fra Hanstholm, og da politiet tog kontakt til hendes forældre, ville de ikke hente datteren, fordi hun i stedet kunne overnatte hos en veninde i Herning.
Derefter blev hun løsladt.