23. juni 2017 - 16:34 Skriv kommentar
Corvetter på Torvet
af Henrik Øster-JørgensenClub Corvette Denmark er i Herning i weekenden - lørdag kan man se bilerne på Torvet
HERNING Club Corvette Denmark har henlagt deres årlige sommertræf til Herning.
Fredag tog de 49 deltagende Chevrolet Corvetter og deres brølende V8-motorer fra Hotel Eydes parkeringsplads til Birk, hvor herrerne skulle besigtige Autogalleriet, mens kvinderne så på kunst på Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum.
Lørdag står den blandt andet på fotosession ved Elia. Fra sidst på formiddagen kan de smukke automobiler opleves på Torvet.