EM i Herning: Gode cykel-ideer belønnes med 50.000 kroner
Borgerpulje på 50.000 kroner skal involvere borgerne og støtte lokale arrangementer
HERNING Herning Kommune inviterer nu borgerne til at melde sig på banen med gode ideer til august måneds EM i landevejscykling. Det fortæller man i en pressemeddelelse.
Har man en god idé til et arrangement, indslag eller noget helt tredje, som man synes skal være en del af EM i Landevejscykling, kan man nu søge en borgerpulje på 50.000 kroner.
Den skal sættes i spil til at støtte et initiativ, der kan være med til at skabe interesse for den store cykelfest i august måned.
Borgerpuljen til EM i Landevejscykling 2017 har til formål at involvere Herning Kommunes borgere samt at støtte lokale arrangementer, hvor borgerne selv skaber og afvikler projekterne, lyder det fra kommunen. Kravene til projekterne er blandt andet, at de skal afholdes i Herning Kommune op til eller under EM, være gratis at deltage i og kunne afvikles over én eller flere dage. Puljen kan søges af alle, der er bosat i Herning Kommune - både enkeltpersoner, grupper eller foreninger.
EM-ruter afprøves
Puljen er op til 50.000 kroner, som deles op i mindre puljer, så flere projekter kan opnå støtte.
Ansøgningerne vil blive behandlet løbende af en udvælgelseskomité under Euroroad17.
Puljen kan senest søges mandag 10. juli. I forbindelse med EM-eventet oplyser kommunen yderligere, at man nu har åbnet for tilmelding til de to familie- og motionsløb, der skal hjules afsted på de officielle EM-ruter, før de professionelle selv indtager asfalten. Løbene finder sted onsdag 2. august og søndag den 6 august.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Alt kan tilsyneladende stjæles: Flere meter lang jernport meldt stjålet i Herning
- Betjente sendt ud til forsamling af unge ved skole: Tre knægte blev bedt om at rydde op
- Hotelgæst i Herning forstod ikke budskabet: Blev anholdt efter fire beskeder om at forlade stedet frivilligt
- For anden gang på en uge: Nyt hærværk ved Det Blå Rum
- Butikstyv standset i varehus i Herning: Forsøgte tyveri af høretelefoner