Kaffetyv blev genkendt i Føtex

26-årig kvinde stjal kaffe i Herning - og nu går den snart ikke længere

HERNING Politiet har for alvor fået en 26-årig kvinde fra Ikast i søgelyset. Denne gang på grund af et tyveri af to kasser Merrild kaffe fra Føtex i Bredgade.

Kvinden blev genkendt på billeder fra videoovervågningen, og hun er i forvejen blevet advaret om, at hun snart risikerer en tur bag tremmer, hvis ikke hun stopper med at stjæle.

- Vi har flere sager på vej mod hende, og vil have en snak med hende om sagen her, fortæller sekretariatsleder Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning.