Din pinse i Herning: Valsekonge, Gågadefest og Grundlovstaler
Pinsen står for døren! Herning Folkeblad giver dig her overblikket over, hvad den forlængede weekend byder på af oplevelser i Herning.
Gågade-indvielse hele fredag
Herning har fået ny gågade – i hvert fald under fødderne. Og fredag fejres den flotte nye gågade-belægning hele dagen lang med musik, events, taler m.m. Dagens to musikhovednavne er Anja Nissen (Grand prix-vinderen) og Rugsted & Kreutzfeld.
Se i kalender I Læs mere I Chefredaktøren om den nye gågade I Historisk tilbageblik på Hernings gågade
Andre Rieu 2017
Den verdenskendte stjerneviolinist Andre Rieu er atter tilbage i Jyske Bank Boxen, som han tidligere har besøgt fem gange. Lørdag klokken 20 giver den hollandske valsekonge igen koncert med verdens største private orkester.
Se i kalender I Læs Valsekongen tilbage i Boxen
Omvisning på Carl-Henning – The Eye in the Mask
Har du lyst til at få en spændende fortælling og en hyggelig søndag, så følg med Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museums kunstformidler på rundtur i museets aktuelle udstilling The Eye in the Mask. Det er fra klokken 14.
Se i kalender
Spis dit skrald på Biblioteket
Lørdag fra klokken 10 til 14 står der skrald på menuen, når eventgruppen Engagørerne sætter fokus på madspild foran biblioteket i Herning. Flere lokale supermarkeder har doneret mad, der skulle smides ud, og kokken Mark Fnuggi kigger forbi og tilbereder overskudsmaden til kulinariske lækkerier.
Læs mere
Grundlovsfester og Venstre-bosser på mandag
Mandag 5. juni er noget af en mærkedag, da det er 2. Pinsedag, fars Dag og Grundlovsdag. Traditionen tro vil der rundt i Herning være forskellige grundlovsfester. Bl.a. i Snejbjerg, hvor Venstre-boss Søren Gade vil tale og i Lind, hvor Venstres politiske ordfører Jacob Elleman-Jensen vil tale.
Grundlovsfest i Snejbjerg I Grundlovsfest i Lind