Foto: Colourbox
I slagsmål med jernstænger: Ønsker ikke at fortælle politiet om motiv
Herning Klokken 18.26 i aftes fik politiet en melding om, at 20 unge mennesker var i slagsmål på Gl. Vejlevej tæt på Tietgensgade, og at der blev brugt jernstænger.
Nogle af de unge kørte væk i to biler, som politiet fik nummerpladerne på, og den ene bil blev derefter fundet i Tietgensgade.
Betjentene gik ind i en have, hvor der sad fem unge mænd, og de erkendte, at de havde været en del af slagsmålet.
Politiet sigtede dem for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og dermed vanker der en bøde til en 18-årig mand fra Linde ved Struer, tre 19-årige mænd fra Herning samt en 20-årig mand fra Herning.
De ønskede ikke at uddybe over for politiet, hvorfor de havde taget del i slagsmålet, og hvad motivet var.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Alternativt sankthansbål: Bad andre om at brænde sin campingvogn af
- Uheld med tre biler involveret: Bilist kørte frem for ubetinget vigepligt
- Herning går kulturamok lørdag: Få overblikket over de kulturelle oplevelser på de forskellige scener
- Uheld med to biler og en cyklist
- Politiet søger hjælp til at finde 56-årig mand