Gearet til fest og ballade

af Henrik Øster-Jørgensen 

TV-2 vil give gamle sange nyt liv

TV-2 spillede bare én koncert i 2016.

Men hvilken koncert! Bandet væltede Smukfest med et brag af en fest fyldt med gæster og overraskelser. Koncerten blev live-streamet på DR og set af tusinder af svært begejstrede publikummere.

Lige præcis den energi tager TV-2 med rundt i det danske festival-land sommeren 2017.

Med et sangkatalog, som strækker sig over snart fire årtier, kører bandet lastbilerne ud af garagen og sætter gearet op til fest og ballade, alvor og omtanke.

Med fornyet spilleglæde og lyst til at vise, hvordan flaget skal hejses, glæder TV-2 sig til at give gamle sange nyt liv og tilføje den feeling til nye sange, som over 35 års samspil giver ret til og mulighed for.

Bandet har en drøm og en ambition om endnu en gang at kunne overraske sig selv og publikum ved at sætte fokus på det, de tror, de synes, de kan: Skabe fælleskab, glæde og sammenhængskraft.