Canadisk musik på Fermaten i aften

MUSIK I aften er der folk-koncert med canadiske The Fugitives på Fermaten. The Fugitives er en indie/folk-gruppe, dannet i 2004 i Vancouver. Bandet består af Brendan McLeod på guitar og vokal og Adrian Glynn på vokal, guitar, lap steel og balalajka, og de har fuldt band med til Herning.

Vildt talentfulde
Fans og anmeldere har svært ved at klassificere gruppen, der både er blevet omtalt som slam-folk, folk-hop og spoken-word-cabaret. Senest er de i hjemlige medier blevet beskrevet som »wildly talented spoken-word artists« ...

Når de to frontmænd ikke er turnerende musikere, har de begge en sideløbende karriere inden for andre kunstarter. Brendan McLeod er en prisvindende forfatter og tidligere canadiske mester i poetry slam, mens Adrian Glynn er en anmelderrost skuespiller, der faktisk havde en mindre rolle i storfilmen »The Revenant«.

Som The Fugitives har de turneret flittigt i både Canada og Europa, og fornyligt udsendte de ep’en »Bigger than Luck«.