Anerkendt makeup-artist kommer til byen

Kenneth Adelhart beøsger Profil Optik

HERNING Stilekspert og makeup artist Kenneth Adelhart, kommer torsdag til Profil Optik for at lægge makeup på byens kvinder.

Han er fast stylist og makeup artist på bl.a. Bagedysten, Hammerslag, Kender du typen og Go’ morgen Danmark. Derudover har han været med i to bøger om skønhed af Anette Kirstine Poulsen.

Kenneth Adelhart underviser både virksomheder og private i styling, makeup og mode og vil stå klar til at give gode tips og råd om brillekøb, hår og makeup.

Helena Christensen, Renée Toft Simonsen samt sangerinde Sanne Salomonsen er blot nogle af de mange, Kenneth Adelhart har haft i stolen.

Butikken oplyser om, at der er begrænset antal pladser og opfordrer til, at man tilmelder sig på forhånd.