Bestil dit pas om lørdagen

Borgerservice holder ekstra åbnet

HERNING Lørdag 20. maj og lørdag 10. juni holder Borgerservice ekstraordinært åbent for pasbestilling. Der er hvert år drøn på i sommermånederne, når mange skal ud at rejse, og derfor holder kommunen igen i år åbent to lørdage, så alle får mulighed for at bestille pas inden årets sommerferie.

Det er allerede nu muligt at bestille tid til 20. maj og springe eventuel kø over. Det er muligt at bestille tid 20 hverdage frem, så når vi nærmer os 10. juni, vil det også være muligt at bestille tid til den dag. Bikey, der er maskot ved EM i landevejscykling til august, har også fået lavet pas og kigger forbi Borgerservice de to lørdage for at tage billeder med børnene.