Tørstig butikstyv skal stå til ansvar

Butikstyv havde ikke held til at slippe af sted med seks øl uden afregning

HERNING Rema 1000 på H. P. Hansens Vej havde i tirsdags besøg af en butikstyv, som stjal seks halvliters specialøl af mærket Carlsberg og Tuborg.

Butikkens personale kendte godt den 32-årige mand fra Vejen i forvejen. Og det samme gør politiet, som nu vil opsøge den 32-årige og sigte ham for den ulovlige selvbetjening.

Personalet satte i tirsdags efter manden og fik ham stoppet, ligesom tyveriet fremgår af butikkens videoovervågning.