Symfoniorkestrets forårskoncert
Herning Amatør-symfoniorkester præsenterer Ninna Morsing som årets solist
KLASSISK Lørdag eftermiddag afholdes den traditionelle forårskoncert med Herning Amatørsymfoniorkester på Herning musikskole.
Herning Amatørsymfoniorkester spiller ved koncerten symfonier af Haydn og Beethoven, og derudover kan man opleve musik af Lars-Erik Larsson og Burritt.
Dirigent Poul la Cour har fat i dirigentstokken, Hanne Askou er koncertmester og Ninna Morsing på marimba er årets solist.
Scenevant solist
Ninna Morsing er født og opvokset i Hernings omegn, har tidligere gået på Herning Musikskole og er student fra Herning Gymnasium. Hun er nu studerende ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Hun har flere gange tidligere været solist sammen med Herning Amatørsymfoniorkester.
Herning Amatørsymfoniorkester (HASO) blev grundlagt i 1906 af den navnkundige valgmenighedspræst Enevold Terkelsen. Den første officielle koncert blev dog først afholdt den 29. maj 1910, hvor Niels W. Gades »Elverskud« samt Haydns Symfoni i D-dur var på programmet.
Frodigt musikmiljø
Orkestret har siden sammen med lokale kor skabt et frodigt musikmiljø for lokale musikere og sangere, og det har virket med koncerter og musikarrangementer i Herning og Vestjylland.
I de seneste godt 25 år har orkestret været hovedaktør i den årlige Familiejulekoncert i Herning Kongrescenter og derudover giver de typisk fire koncerter om året.
Ugens mest læste historier
Sorry. No data so far.