Premiere på »The Boss baby«: Filmen er noget værre voksenvrøvl

»The Boss Baby« er ulogisk forvrøvlet, fuldstændig forudsigelig og uforståelig for børn

FILMANMELDELSE Uden Disneysk sexforskrækkelse og Hollywoodsk familiedyrkelse kunne handlingen i »The Boss Baby« slet ikke lade sig gøre. Mor til det forkælede enebarn, Tim, er højgravid, men foretager sig selvfølgelig ikke noget så intimt som at føde. Nej, den nye baby ankommer fra den sterile babyfabrik, Baby Corp., i taxa; komplet med jakkesæt, slips, attachemappe og dyb mandestemme (en i øvrigt fin, præcis og indlevet Søren Pilmark). Bossbabyen forsøger sig med en forklaring på absurditeten: »Jeg blev ikke født, jeg blev ansat«. Som alt andet i filmen er dette ret uforståeligt for børn såvel som for voksne.

Boss Baby er godt nok bossen, men han er ikke den eneste af sin slags: Han og en flok »voksen-babyer«, der fysisk holdes på babystadiet med en speciel mælkeblanding og psykisk på voksenstadiet af en speciel slags sutter, er plantet af topbossen over Baby Corp.-fabrikken af en speciel grund: At forsøge at gøre babyer mere populære, da hundehvalpe er ved at overtage babyers status og popularitet. Og Boss Baby er blevet plantet hos Tims forældre, fordi de arbejder for Hvalpe A/S, fabrikken, der - igen helt parringsfrit - fremstiller de mest nuttede af slagsen, og de er nu på vej med en helt ny slags hvalp, der kan holde sig evigt på hvalpestadiet og derfor er en trussel mod menneskebabyernes overlevelse.

Over karikaturgrænsen
Tims forældre er på vej til en kongres i Las Vegas, hvor hvalpen skal præsenteres, og har derfor overladt storebror Tim og Boss Baby til en af Hvalpe A/S’s gorillaer, der er forklædt som barnepige. Nu skal Tim og Boss Baby så både undslippe babysitteren, komme med en flyver til Las Vegas og få standset præsentationen af evighedshvalpen, inden vi alle kan blive udfriet fra dette uklare vrøvl af en slutning, der har været 1000 procent forudsigelig fra start: Sammenførelsen af den Disneysk-Hollywoodske familie.

Igen Disneysk velkendt ligger nuttetheden i bløde kropsformer og kæmpestore øjne, så det er både hvalpe og babyer udstyret med til langt over karikaturgrænsen. Måske en indforstået overdrivelse for voksne, men der er intet i hverken handling, personer eller univers, der vil blive forstået af børn. Som for eksempel denne joke, som Boss Baby hyler: »Hvor er HR, når man skal bruge dem?«

Selv det mest urealistiske og vanvittige vrøvl kan accepteres, hvis det blot overholder en vis logik og sandsynlighed inden for handlingens eget univers og er udført med varme, charme og humor. Men »The Boss Baby«, som vel at mærke IKKE er en Disney, men en DreamWorks-produktion, hverken har eller gør noget af dette.