Premiere på »Ghost in the Shell«: Billedskønt sludder

Selvom billederne i »Ghost in the Shell« til tider er uovertrufne, formår replikkerne at tage luften ud af oplevelsen

FILMANMELDELSE Scarlett Johansson kaster sig ud fra en høj bygning, og mens hun svæver dér som en mellemting mellem en menneskelig skønhed og en fabrikeret dræberrobot, er det umuligt ikke at tænke over, hvad fremtiden egentlig vil byde på. Sådanne tanker opstår flere gange i løbet af »Ghost in the Shell«, der er en Hollywood-version af den mere end 20 år gamle japanske animationsfilm af samme navn. For hvad sker der egentlig den dag, man kan optimere mennesker på alle tænkelige måder? En af Majors (Scarlett Johansson) kolleger får eksempelvis en mere modstandsdygtig lever indsat, så han kan drikke lige, hvad der passer ham uden at tage skade.

Men »Ghost in the Shell« forsøger nu også at give andre svar på udviklingen. For filmen viser en fremtid fyldt med antihumanistiske dræbermaskiner og forrygende smukke billeder. Den er uden tvivl en af de mest visuelt interessante 3d-film, der er lavet de senere år, og når symbolerne hvirvler ind og ud imellem hinanden, er det gjort med stor respekt for den japanske forgænger. Ligeledes er en stor portion af de metafysiske elementer pillet ud her 20 år senere, hvilket skaber en langt mere sammenhængende og forståelig historie om, hvad man bruger såkaldte »cyborger« til.

Lovens lange dræberarm
Major er netop halvt menneske, halvt maskine, og dem har vi jo set mange gange før i »Blade Runner«, »Robocop« og »Total Recall« - men ikke som i »Ghost in the Shell«. Her agerer hun nemlig lovens lange dræberarm uden viden om sig selv og sin fortid, som ligger begravet et sted i en fremtidsby. Da Major hopper ud fra den førnævnte bygning og kort efter udøver retfærdighed, bliver hun samtidig ledt på sporet af en gruppe hackere sammen med sit team, der på forunderlig vis nærmest ikke består af japanere, selvom producenterne har gjort alt for at få Scarlett Johansson til at ligne en sådan. Den farefulde hackerjagt sender Major efter mørke kræfter, og hun trækkes ned i en underverden, som måske kan afsløre hendes oprindelige identitet, inden hun blev omprogrammeret til lovlydig mishandler.

Horrible replikker
Denne rejse er altså på billedsiden fremragende, men derudover er den en tynd kop sake. For selvom billederne står i kø for at fortælle en kvik sci-fi-historie, så bevæger »Ghost in the Shell« sig aldrig fremad, fordi man ikke indfanges af skuespillerne, der kæmper med alt for overforklarende replikker. Især danske Pilou Asbæk, som spiller Majors højre hånd, efterlades i action-nødsporet, da han er blevet udstyret med helt umulige kommentarer, der overfortæller handlingen. Havde Asbæk og Johansson dog bare haft bedre replikker, så ville »Ghost in the Shell« have været en rigtig seværdig film.