Læserklubben besøger Musikgalleriet
Besøg og fortællinger med eftermiddagskaffe i Musik Galleriet tirsdag 18. aprilAf Lone Henningsenlgh@herningfolkeblad.dk
Familien Engelbrecht står for kreativitet, sangglæde og gode historier.
Det har lokket Læserklubben til Ansager tirsdag 18. april, hvor vi er blevet lovet nogle timer med noget for både øje, øre, sjæl og sind.
Bussen fra Sørens Rejser kører fra Silkeborg, Ikast og Herning mellem klokken 11.30 og 12.30. Da Musik Galleriet åbnede i 1999 var det blandt andet for, at Grethe Engelbrecht kunne praktisere »på hjemmebane« som fortæller og foredragsholder.
Siden har talrige foreninger, grupper og selskaber fra hele Danmark sat kursen mod Ansager og hyggelige timer.
I dag er det Rie og Helge Engelbrecht, der bærer stafetten videre. Helge byder velkommen og tager hul på den første fællessang.
Herefter overtager Tove Engelbrecht den lille scene og fortæller kort dels om jydepottens historie men også sin egen historie og om sit arbejde med netop jydepotterne.
Så er der kaffe og hjemmebagt kage og snakken går indtil Rie og Helge kommer med deres bidrag.
Sluttelig åbnes dørene til »Englehuset«, hvor Grethe Engelbrecht har dekoreret sit hjem fra gulv til loft med tegninger, billeder, citater, kloge ord og vers - ret så imponerende et skue.
Vi er retur igen i hjembyerne mellem klokken 17 og 18.
Prisen for denne hyggelige eftermiddag er 430 kroner inklusiv eftermiddagskaffe.
Læs også:
Ugens mest læste historier
- Uheld midt i myldretiden: Tre biler stødte sammen i Herning
- Nøgen mand forstyrrede nattesøvnen: Beboere i Herning vækket af råb og skrig
- Politiet hjalp personale på sygehuset: Eftersøgt mand vist bort
- Afsløret i tyveri fra butik i Herning: Nægtede da politiet kom frem
- Betjente fattede mistanke til bil: Måtte aflevere sin hash
Fem seneste historier
- Hærværk på politibil i Herning: Drenge sigtet for at ødelægge rude med stor sten
- Personale holdt mand tilbage: Forsøgte at stjæle bukser i butik i Herning
- Ny film om Hvidstengruppen
- Stjal drikkepenge og seks øl: Hætteklædte mænd filmet under indbrud i Herning
- Havde indbrud i bilen: Rat og instrumentbræt er blandt det stjålne interiør