Se ruten: Super-sprinterne kommer til hårdt og hurtigt EM i Herning
Publikum kan opleve verdens bedste cykelryttere helt tæt på, når de ved EM i Landevejscykling i Herning kører 12 omgange på en rute, der blandt andet fører gennem Herning bymidte
HERNING Der er garanti for fuld fart over feltet, når 800 af verdens bedste cykelryttere i august kommer til Herning.
Fra 2. – 6. august er byen vært for EM i Landevejscykling. Her skal uddeles 12 sæt medaljer i henholdsvis landevejsløb og enkeltstart.
Torsdag kunne arrangørerne så løfte sløret for de ruter, som cykelrytterne skal ud på. Du kan se landevejsruten via dette link. De tegner spændende perspektiver - ikke mindst for publikum.
De mange cykelstjerner kommer blandt omkring Herning bymidte, hvor publikum får mulighed for at se elite-damerne passere seks gange, mens herre-elite-feltet skal omkring Torvet 12 gange.
Der er, som forventet, tale om en hurtig, flad rute, og det giver forhåbninger om, at verdens største sprinternavne vil stille til start, herunder den forsvarende europamester, Peter Sagan.
EM i Landevejscykling, EuroRoad17, arrangeres i samarbejde mellem Danmarks Cykle Union (DCU), Sport Event Denmark, Herning Kommune og MCH.
Masser af plads
Start og mål på vil blive på Kaj Zartows Vej ved MCH Messecenter Herning. Det betyder, at alle de gode faciliteter i hele MCH-komplekset er lige ved hånden, ligesom MCH-medarbejdernes enorme erfaring med store arrangementer kan komme i spil. Samtidig giver området masser af plads til de mange udenoms-ting, som så stort et mesterskab fører med sig.
Det gælder blandt andet de holdbiler og servicebiler, som de cirka 45 nationer medbringer – men placeringen giver også mulighed for at lave et kæmpe campingområde for tilskuere, i umiddelbar tilknytning til målområdet.
- Jeg glæder mig rigtig meget til fem dage med cykelfest i Herning. Vi har i Herning etableret os blandt de allerbedste til at afvikle store sportevents, også i cykling, med Giro-starten i 2012. Det bliver fantastisk igen at byde hele Europa velkommen til cykling på højeste niveau på dansk jord, siger Lars Krarup, borgmester i Herning.
Tidsplan
Onsdag 2. august
8.30 - 10.00 // Cycling For All – familieløb (10 km)
10.30 - 12.00 // Enkeltstart - Junior Damer (18,2 km)
12.45 - 14.30 // Enkeltstart - Junior Herrer (31,5 km)
15.00 - 16.15 // Enkeltstart - U23 Damer (31,5 km)
Torsdag 3. august
9.30 - 11.15 // Enkeltstart - Elite Damer (31,5 km)
12.15 - 14.15 // Enkeltstart - U23 Herrer (31,5 km)
15.00 - 17.00 // Enkeltstart - Elite Herrer (46 km)
Fredag 4. august
9.00 - 11.00 // Landevejsløb - Junior Damer (60,3 km)
12.00 - 15.00 // Landevejsløb - U23 Damer (100,5 km)
16.00 - 19.00 // Landevejsløb - Junior Herrer (120,6 km)
Lørdag 5. august
9.00 - 13.00 // Landevejsløb - U23 Herrer (160,8 km)
14.00 - 17.00 // Landevejsløb - Elite Damer (120,6 km)
Søndag 6. august
8.00 - 10.00 // Cycling for all - med tidtagning (60,3 km)
11.00 - 17.00 // Landevejsløb - Elite Herrer (241,2 km)
Læs også:
Ugens mest læste historier
- Uheld midt i myldretiden: Tre biler stødte sammen i Herning
- Nøgen mand forstyrrede nattesøvnen: Beboere i Herning vækket af råb og skrig
- Politiet hjalp personale på sygehuset: Eftersøgt mand vist bort
- Afsløret i tyveri fra butik i Herning: Nægtede da politiet kom frem
- Betjente fattede mistanke til bil: Måtte aflevere sin hash
Fem seneste historier
- Hærværk på politibil i Herning: Drenge sigtet for at ødelægge rude med stor sten
- Personale holdt mand tilbage: Forsøgte at stjæle bukser i butik i Herning
- Ny film om Hvidstengruppen
- Stjal drikkepenge og seks øl: Hætteklædte mænd filmet under indbrud i Herning
- Havde indbrud i bilen: Rat og instrumentbræt er blandt det stjålne interiør