Arv og testamente

HERNING Onsdag aften holder SOS Børnebyernes frivillige i Herning, i samarbejde med DAHL Advokatfirma, informationsmøde om arv og testamente. Deltagelse er gratis. Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Hvert år henvender flere danskere sig til SOS Børnebyerne, fordi de ønsker at efterlade arv til organisationens arbejde for udsatte og forældreløse børn. Derfor afholder Herning lokalgruppe et informationsmøde, hvor man kan lære mere om arveregler og testamente. Det sker på Herning Bibliotek i morgen, og alle er velkomne. På mødet vil advokat Jens H. Bangsgaard fortælle, hvordan et testamente bliver bindende, og hvad man i øvrigt skal tænke på, når man opretter testamente. Der vil desuden være mulighed for at stille spørgsmål og se eksempler på, hvordan andre har testamenteret.

Jens H. Bangsgaard er partner i DAHL Advokatfirma og beskæftiger sig i vid udstrækning med oprettelser af testamenter og behandling af dødsboer.