Black Army på spil i Skolegade

Gruppering beskyttede en lejlighed, hvor der ifølge politiets oplysninger blev solgt hash

Herning Herning Politi modtog i løbet af dagen i går flere anmeldelser om nogle hændelser i Skolegade, hvor en gruppe havde placeret sig foran en lejlighed.

Politiet mødte op med et massivt opbud fra klokken 17 og frem, hvor nogle af personerne blev registreret som medlemmer af rockergruppen Black Army. Her blev nogle navne fra grupperingens afdeling i Herning og en enkelt fra Black Army i Odense genkendt.

Gruppen havde stillet sig op for at beskytte en lejlighed, hvor der i følge politiets oplysninger bliver solgt hash.

I løbet af aftenen blev to personer anholdt. En 20-årig mand fra Herning blev sigtet for besiddelse af hash, og en 20-årig kvinde blev ligeledes sigtet for besiddelse af samme.

Frem mod klokken 22 kom der ro på, og Herning Politi understreger, at de tager anmeldelserne alvorligt og er til stede ved lejligheden.