Bilka uddeler beskyttelsebriller til dem, der køber fyrværkeri hos dem, fortæller de i en pressemeddelelse. foto: henrik ole jensen

Ny varehuschef i Bilka

HERNING Jan Møller bliver ny varehuschef i Bilka Herning. Den erfarne og dygtige leder afløser Bilkas nuværende varehuschef, Jan Høg Thuensen, der har overtaget tøjlerne i Bilka Viborg. Det oplyser Bilka i en pressemeddelelse.

Jan Møller er en særdeles erfaren leder, der har godt 25 års erfaring som varehuschef i Føtex og som nu skal stå i spidsen for Bilka. Det er første gang, Jan Møller prøver det, men med mange år i både Føtex og Dansk Supermarked Group, kender han Bilka rigtig godt:

- Bilka er en helt særlig størrelse med rigtig mange gode kunder og medarbejdere, og jeg glæder mig utrolig meget til at møde alle og lære både varehuset og kunderne at kende. Vi vil gerne være en indkøbsdestination, der er kendetegnet ved et stort udvalg, gode priser og en flot butik med god service. Det ser jeg virkelig frem til at medvirke og gøre mit til, fortæller den nye varehuschef.