Foto: Colourbox
Mistænkt for tyveri af tøj for 130.000 kroner
32-årig mand skal sidde bag tremmer resten af marts
tøj
Gullestrup Politiet fik i fredags varetægtsfængslet en 32-årig mand fra Gullestrup.
Manden havde truet sin nabo, som havde påtalt, at den 32-årige mand skruede lister i væggen midt om natten.
Da politiet kom frem til mandens bopæl, fandt betjentene en stor mængde tøj, som politiet ikke mener, at han er kommet i besiddelse af på ærlig vis.
Der blev fundet 51 hættetrøjer af mærket Peak Performance til 800 kroner stykket samt hele 257 T-shirts af mærket Carhartt.
De har ifølge politiet en værdi på 350 kroner stykket, og dermed var der tøj for 130.000 kroner på mandens bopæl.
Den 32-årige mand skal sidde bag tremmer til 31. marts.
Ugens mest læste historier
Sorry. No data so far.