78-årig dement mand fra Herning fundet i god behold

Martin Hove Thomsen 

Klokken 01 natten til mandag blev den 78-årige mand fra Herning fundet oppe i Hjørring, hvor han var kørt tør for brændstof

HERNING Det var noget af en tur, 78-årige Olaf Garberg fra Herning søndag var kommet på. Klokken 11 om formiddagen forlod han hjemmet, hvor han overfor sin familie havde givet udtryk for, at han ville køre til Norge. Da manden er dement og derfor ikke er i stand til at orientere sig, frygtede man, at han kørte rundt i sin lyseblå Hyundai Getz på må og få, lød det fra politiet i aftes.

Den 78-årige mand blev derfor efterlyst af politiet. Og klokken 01 natten til mandag spottede en patrulje fra Nordjyllands Politi ham så. Det fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi, Bjarne Askholm.

- En patrulje ser ham stå oppe i Hjørring. Han er kørt tør, lyder det fra vagtchefen.

- Han har det godt, og der er ikke sket noget med ham eller andre, men han var kommet på noget af en lang tur, siger Bjarne Askholm.

Dermed kunne politiet afblæse efterflysningen.