Biblioteket varmer op til MGP
Hele ugen op til MGP17 vil der summe af liv, fest og glimmer på Herning Bibliotekerne
MGP Herning-bibliotekerne varmer i denne uge op til den store MGP-fest lørdag aften.
Hele ugen op til MGP17 vil der summe af liv, fest og glimmer på Herning Bibliotekerne.
Hver dag i denne uge vil der være mulighed for at lave såkaldte Rullinger - sjove musik-stjerner af toiletruller - på Herning Bibliotekerne.
DR Ramasjang sendte i efteråret 2016 Mini-MGP, hvor børn havde kreeret sjove, fine og underholdende Rullinger, som efterfølgende optrådte på tv. Nogle af de fine Rullinger har biblioteket fået lov at låne og de vil indgå i en udstilling, først på biblioteket og dernæst i den store flotte MGP-Rullinge-bus, der skal stå ved Boxen, når det store show bliver sendt.
MGP-Rullinge-bussen besøger også lokal-bibliotekerne i denne uge. Her er det inviterede institutioner, som kan komme og lave Rullinger.
På lørdag vil biblioteket summe af liv, fest og glimmer.
Dygtige frisørelever fra Herningsholm Erhvervsskole kommer og lave festlige MGP-frisurer og flotte negle på børnene, og på det kreative værksted kan der laves smykker og fine diademer.
Lørdag afholder biblioteket også en åben læseklub for børn, hvor de kan deltage aktivt - eller blot være tilskuer. Det hele handler nemlig om at opleve glæden ved at læse, at dele læseoplevelser og fortællinger.
Biblioteket vil guide børnene gennem bogen »MGP-Missionen« af Gitte Løkkegaard, der jo stammer fra Bording.
Læs også:
Ugens mest læste historier
- Uheld midt i myldretiden: Tre biler stødte sammen i Herning
- Nøgen mand forstyrrede nattesøvnen: Beboere i Herning vækket af råb og skrig
- Stjal drikkepenge og seks øl: Hætteklædte mænd filmet under indbrud i Herning
- Hærværk på politibil i Herning: Drenge sigtet for at ødelægge rude med stor sten
- Havde indbrud i bilen: Rat og instrumentbræt er blandt det stjålne interiør
Fem seneste historier
- Hærværk på politibil i Herning: Drenge sigtet for at ødelægge rude med stor sten
- Personale holdt mand tilbage: Forsøgte at stjæle bukser i butik i Herning
- Ny film om Hvidstengruppen
- Stjal drikkepenge og seks øl: Hætteklædte mænd filmet under indbrud i Herning
- Havde indbrud i bilen: Rat og instrumentbræt er blandt det stjålne interiør