Mød grandprix-finalisterne i fanzonen på biblioteket
På biblioteket kan man i aften møde alle deltagerne ved dette års danske Melodi Grand Prix
I aften klokken 20 vil det summe af liv på biblioteket i Østergade, hvor der er lagt op til en stor aften i grand prix’ets tegn.
Biblioteket er allerede klædt på til fest og vil være det ugen igennem og i næste uge, hvor det gælder børnenes MGP i Herning.
Først på aftenen er der direkte transmission fra semifinalerne og finalen i bydysten, hvor det bliver afgjort, hvilke borgere der ved mest om Dansk Melodi Grand Prix.
Deltagerne befinder sig i Huset No7 i Nørregade, mens publikum hepper med fra biblioteket, og kort tid efter finalen vil præmierne blive overrakt på biblioteket.
Finalisterne til Dansk Melodi Grand Prix 25. februar bliver præsenteret på biblioteket, hvor et tidligere medlem af dommerjuryen stiller spørgsmål til finalisterne.
Aftenen byder også på live koncert med Berte & Band, der spiller egne versioner af grand prix sange, og de fremmødte vil også få mulighed for at møde entusiastiske medlemmer af den officielle fanklub, Melodigrandprixfans.dk.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Politiet sendt til Fuglsang Sø: Optræk til dårlig stemning blandt mange unge
- Gamingfestival vender tilbage i 2023
- Alternativt sankthansbål: Bad andre om at brænde sin campingvogn af
- Uheld med tre biler involveret: Bilist kørte frem for ubetinget vigepligt
- Herning går kulturamok lørdag: Få overblikket over de kulturelle oplevelser på de forskellige scener