Sparv så rødt: FCM spillede uafgjort med Viborg
Jørn Just KristensenMidtbanegeneral Tim Sparv fik et kontroversielt rødt kort, da FCM skuffede med 0-0 mod Viborg
FODBOLD Forårspremieren endte med skuffelse på MCH Arena. FC Midtjylland måtte nemlig nøjes med ét point mod ærkerivalerne fra Viborg, der ligger sidst i Alka Superligaen.
»Ulvene« pressede ellers på gennem det meste af de 90 minutter. Mikkel Duelund ramte stolpen efter et lille kvarter, og Paul Onuachu havde et hovedstød på overliggeren kort efter pausen. Men ind ville bolden ikke trods 17 midtjyske afslutninger.
Kampens dramatiske højdepunkt blev i stedet et rødt kort til FCM’s finske midtbanegeneral, Tim Sparv. Finnen fik sit andet gule kort efter en rund klokketime for en batalje med Viborgs Søren Reese i forbindelse med et hjørnespark. Den kendelse vil blive diskuteret heftigt i de to lejre.
Trods undertallet fortsatte det midtjyske pres mod Viborg-målet. FCM sendte blandt andet brasilianske Bruninho på banen til hjemmebanedebut, men fik altså aldrig hul på den grønne forsvarsmur fra Viborg.
Det ene point betyder, at FCM nu dratter ned på fjerdepladsen i Alka Superligaen. Lyngby, som fredag slog FC Nordsjælland, rykkede forbi.
Ugens mest læste historier
Sorry. No data so far.