Blue Fox-nederlag efter overtid
Kenneth KristiansenOdense Bulldogs fik en sejr på 5-4 med hjem fra Herning fredag aften
ISHOCKEY Herning Blue Fox måtte se sig slået efter overtid fredag aften, hvor Odense Bulldogs var på besøg. Fynboerne vandt kampen med 5-4 foran 1914 tilskuere i Kvik Hockey Arena.
Gæsterne fra Odense chokstartede efter bare 34 sekunders spil af fredagens kamp, da Frederik Høeg gjorde det til 1-0 for fynboerne. Men hjemmeholdet Blue Fox svarede igen efter godt fem minutter ved Mathias N. Pedersen, og senere i første periode sendte Nicolas Ritz Blue Fox i front med 2-1.
Midtvejs i anden periode blev to udvisninger på samme tid dyre for Blue Fox. Magnus Leth og Nicolas Ritz sad begge i straffeboksen, da Odenses Robin Sterner udlignede til 2-2. Og fem minutter senere i perioden kom gæsterne foran 3-2 via Frederik Høegs andet mål i kampen.
I tredje periode kom Blue Fox imidlertid igen tilbage i kampen. En uassisteret Nicolas Ritz fik med sit andet mål udlignet til 3-3, få sekunder efter at han var vendt tilbage til isen efter en udvisning. Bare et par minutter senere sendte Adam Havlik hjemmeholdet i front med 4-3.
Kampen var dog ikke færdig med at bølge frem og tilbage, og Nicolas Ritz var både helt og skurk undervejs. Efter sine to scoringer kostede hans anden tur i straffeboksen en Odense-udligning til 4-4 ved Sebastian Strandberg midt i tredje periode.
Kampen gik i overtid, og med 62 minutter og 33 sekunder på uret afgjorde Odenses Sebastian Strandberg kampen i powerplay - dermed Odense-sejr på 5-4.
De to hold mødes igen allerede lørdag aften i Odense.
Læs også:
Ugens mest læste historier
- 100-årig fodgænger ramt af bil: Bilist og vidner efterlyses
- Forretningsdrivende holdt ulovligt åbent i Herning: Undskyldte sig med at sælge blomster
- Butikstyv blev voldsom: Politiet måtte anholde en af gengangerne
- Butikstyveri opdaget: To personer holdt tilbage i varehus i Herning
- Mistede sin stegegaffel: 18-årig mand visiteret af politiet
Fem seneste historier
- Sigtet for tyveri: Kunde standset i Kvickly i herningCentret
- Mand råbte op i Herning: Politiet sigtede ham for at overtræde ordensbekendtgørelsen
- Vagt i dagligvarebutik blev truet: Kunde ville smadre ham og hans bil
- Bil standset i Herning: Betjentes bødeblok kom på overarbejde
- Afsløret af gps i gasflaske: Mand anholdt i større tyverisag fra Herning