Bamsefar og Mikkel Ræv for hele familien
HERNING Dyrene i Hakkebakkeskoven fortryllede publikum, da der lørdag var premiere på familiemusicalen i MCH Herning Kongrescenter, fortæller MCH i en pressemeddelelse.
I forestillingen kan publikum opleve karakterer som Mikkel Ræv og Bamsefar, samt en lang række andre dyr give sig i kast med Thorbjørn Egners kendte børnesange såsom »Hip Hurra for Bamsefar«. Ingrid Kirk Elkjær var til premieren med sin mor og sin bror Christian på seks år.
- Dyrene i Hakkebakkeskoven er virkelig sjov. Alle dyrene er flotte, og de synger nogle rigtig gode sange, siger niårige Ingrid Kirk Elkjær.
Anmeldelse i morgen
Dyrene i Hakkebakkeskoven er levendegjort i vinterferien af de mange skuespillere, der er børn og voksne fra især Midt- og Vestjylland. Før hver forestilling kan børn i alle aldre opleve et væld af gratis aktiviteter og konkurrencer i kongrescentrets foyer. Dyrene i Hakkebakkeskoven spiller hver dag i vinterferien til og med torsdag og forestillingen varer en time og 45 minutter inklusiv pause. Børn og barnlige sjæle fra fire- femårsalderen og opefter kan være med.
Du kan læse en anmeldelse af den populære familiemusical i Herning Folkeblad og på aoh.dk i morgen.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Alternativt sankthansbål: Bad andre om at brænde sin campingvogn af
- Uheld med tre biler involveret: Bilist kørte frem for ubetinget vigepligt
- Herning går kulturamok lørdag: Få overblikket over de kulturelle oplevelser på de forskellige scener
- Uheld med to biler og en cyklist
- Politiet søger hjælp til at finde 56-årig mand