Sikkerhedsnet i Elia

af Henrik Øster-Jørgensen 

To dødsfald på skulpturen har taget hårdt på Ingvar Cronhammar, og nu skal det være slut

Bestyrelsen for »Elia« tager nu konsekvensen af de to tragiske dødsfald på skulpturen.

- Det må simpelthen ikke ske igen. Og det forhindrer vi ved at sætte et net op. Der er taget mål, det er blevet bestilt, og det bliver monteret hurtigst muligt. Inde i mit hoved var der ingen tvivl om, at det var det eneste rigtige at gøre, fortæller kunstner Ingvar Cronhammar til Herning Folkeblad.

I dagens avis fortæller skaberen af Elia om, hvordan dødsfaldene har påvirket ham.

Det første dødsfald var et tragisk uheld, hvor en ung mand en nat sprang over rækværket øverst, fordi han troede, at der var noget på den anden side. Det andet dødsfald var derimod et selvmord.

Det kommende sikkerhedsnet bliver spændt ud halvvejs nede i skulpturen og skal forhindre, at andre kommer til skade, hvis de forsøger noget lignende.