Politiet leder efter flugtbilist efter uheld i Herning

Herning En bil fik ødelagt den ene forlygte og fik revet den ene hjulkapsel af, da den blev påkørt, mens den stod parkeret på Kaj Munks Vænget i weekenden.

Påkørslen blev opdaget i lørdags, og nu leder politiet efter den bilist, som ramte den parkerede bil.

- Bilisten er stukket af uden at give sig til kende, fortæller politikommissær Henning Præstegaard fra lokalpolitiet i Herning.

Den parkerede bil tilhører en 67-årig kvinde fra Studsgård.