FCM henter Trine Troelsen
Jørn Just KristensenDen tidligere landsholdsprofil har meddelt, at hun stopper i Silkeborg-Voel KFUM til sommer. I morgen bliver hun præsenteret i FCM
HÅNDBOLD Silkeborg-Voel KFUM’s ligakvinder har haft en forrygende januar, hvor især Trine Troelsen har vist stor styrke og er suveræn ligatopscorer med 120 mål i 14 kampe.
Men nu har Trine Troelsen meddelt sin klub, at hun stopper til sommer. Der har hun kontraktudløb i Søhøjlandet.
Herning Folkeblad erfarer, at Voel-profilen i stedet har valgt at skifte til FC Midtjylland. Den 31-årige bagspiller er blevet enig med »hunulvene« om en toårig kontrakt
Det skifte bliver offentliggjort søndag inden FCM-kvindernes Champions League-kamp mod Team Esbjerg.
Trine Troelsen spillede for FCM fra januar 2010 til sommeren 2014 og var med til at vinde to danske mesterskaber, en pokaltitel samt EHF Cuppen i sin første tid i klubben. Nu vender hun tilbage.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- 50-årig herningenser sigtet for bedrageri: Skulle angiveligt sælge fiktive varer på nettet
- Påvirket bilist mistede sin bil efter to uheld og et frontalt møde med autoværn i fordelerringen
- Betjente så videoovervågning igennem: Genkendte butikstyv fra 7-Eleven i Herning
- Bøvl med ballademager: Generede sine omgivelser og overfusede betjente
- Hey ho let’s go: Punklegende giver koncert i Herning