Brandalarmen gik på slagteriet

Martin Hove Thomsen 

Dampen fra en elkeddel udløste brandalarmen på Danish Crown i Herning

HERNING Klokken 12.22 gik brandalarmen hos Danish Crown i Herning, og Brand & Redning MidtVest rykkede omgående ud til slagteriet.

Det var dog ikke røg, men derimod damp, brandalarmen reagerede på.

- Det var en tekniker, der var ved at prøve en kedel af, og det er så dampen derfra, der er gået i alarmen, siger Lars Stensbjerg, der er indsatsleder ved Brand & Redning MidtVest.

Han og resten af brandfolkene kunne derfor hurtigt dampe af igen fra slagteriet.