Teenager reddede FCM i første test
Jørn Just Kristensen18-årige Mikael Anderson scorede to mål, da FCM vendte en elendig start til 2-2 mod Vendsyssel
FODBOLD Stortalentet Mikael Anderson blev redningsmand for FC Midtjylland i årets første test. Den 18-årige tryllefløj scorede begge mål, da FCM spillede 2-2 mod Vendsyssel, der ligger på andenpladsen i 1. division.
»Ulvene« fik ellers en elendig start. Allerede efter seks minutter var Vendsyssel foran 2-0. Thomas Dalgaard scorede efter et minut med et fladt hug, og fem minutter senere fordoblede den hollandske prøvespiller Ninos Gouriye gæsternes føring til 2-0.
FCM var mest på bolden i resten af halvlegen, men Vendsyssel var mindst ligeså farlige på deres skarpe omstillinger.
Men efter pausen kom FCM med ny aggressivitet. Mikael Anderson reducerede med et drømmemål fra feltkanten og udlignede 11 minutter før tid på straffespark.
En stribe spillere stod over i dagens kamp. Bruninho, Martin Pusic, Tim Sparv, Johan Dahlin og Filip Novak blev alle skånet. Desuden manglede Patrick Banggaard, Rasmus Nissen Kristensen og Mikkel Duelund, der er af sted med U21-landsholdet.
Cheftræner Jess Thorup bragte 21 spillere i kamp. Kun målmand Mikkel Andersen fik begge halvlege.
Rafael van der Vaart udgik med lægproblemer i sidste minut af første halvleg.
Ugens mest læste historier
- Bøvl med ballademager: Generede sine omgivelser og overfusede betjente
- Hey ho let’s go: Punklegende giver koncert i Herning
- Rollerne er på plads: Big Fat Snake-sanger er med i MCH-musical
- Blev anholdt to gange på en time: Butikstyv vendte tilbage til Herningcentret
- Fem mænd sigtet i Herning: Civilklædte betjente fandt hash og knive