Tip til politiet afslørede pusher i Herning

23-årig havde kokain og hash i huset

herning Et tip til politiet førte onsdag til, at en 23-årig mand blev sigtet for salg af narko.

Politiets flex-gruppe fik rettens godkendelse til at foretage en ransagning af den 23-åriges bopæl midt i Herning.

Ransagningen afslørede 12,2 gram kokain og 49,4 gram hash.

Den 23-årige blev sigtet for salg af narkotiske stoffer og senere løsladt.