Røver fanget i herningCentret

Tyveri udviklede sig til et røveri, da vagt tilbageholdt en 33-årig mand i herningCentret

HERNING Fredag eftermiddag forsøgte en 33-årig mand at stjæle et par underbukser fra butikken Viktor i herningCentret.

Det opdagede en kunde, som alarmerede personalet. En vagt blev tilkaldt, og det lykkedes at tilbageholde den 33-årige mand, selvom han slog fra sig.

Vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi, Lars Even, oplyser, at den 33-årig mand bliver fremstillet i et grundlovsforhør i dag lørdag klokken 10.