Fortsat masser af tog-aflysninger mellem Aarhus og Herning

Martin Hove Thomsen 

Arriva har fortsat signalproblemer ved Ikast, og det betyder, at REX-togene fra Aarhus til Herning holder stille

TOG Skal man med toget fra Aarhus til Ikast eller Herning fra morgenen, gør man klogt i at dobbelttjekke afgangstiderne.

Arriva meddeler på sin hjemmeside, at alle REX-toge mellem Aarhus og Herning er aflyst - i hvert fald indtil klokken 15.30 - og lidt senere blev også afgangene 16.30 og 16.54 aflyst.

Aflysningen skyldes ifølge Arriva signalproblemer ved Ikast, og togselskabet henviser til, at man tager en af de øvrige afgange.