Fra politiets stol: Sådan gik fodboldbraget mod FCK

Søren Nielsen 

HERNING Politiets umiddelbare vurdering af fodboldbraget mellem FC Midtjylland og FC København er, at afviklingen foregik uden de store problemer.

Vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at der blev fyret nogle kanonslag af på et tidspunkt, men det lykkedes ikke at finde frem til gerningsmændene.

Taget i betragtning af de mange mennesker, der var til fodbold, så gik kampen - set med politiets øjne - fornuftigt, og de fleste FCK’ere er nu på vej ud af byen igen.

- Vi har ingen anholdt eller sigtelser, som jeg er bekendt med på nuværende tidspunkt. Så vi betragte det som god ro og orden, siger vagtchef Lars Even søndag aften.