Niårig lokal pige går videre i international konkurrence

Katharina fra Herning er blandt de fire børn, der er gået videre i Ikeas tegnekonkurrence

HERNING Fire børn, der har afleveret tegninger hos Ikea i Aarhus, er gået videre i den internationale konkurrence »Tegn et fantasidyr«. På verdensplan får fem børn mulighed for at få deres fantasidyr gjort til et vaskeægte tøjdyr, der forhandles i Ikea.

Niårige Katharina fra Herning har tegnet figuren Sky, der er et farverigt fantasidyr.

Seksårige Emily fra Engesvang har tegnet dyret Amanda, der har en flot kongekrone på. Begge er med i den internationale konkurrence.

De fem vindere af den internationale konkurrence offentliggøres tirsdag 6. februar 2018, og det er planen, at tøjdyrene bliver en del af en særkollektion i slutningen af året.