Floorball-spillere fra Sunds på landsholdet

Thomas Damm 

De nykårede pokalvindere sætter et stort præg på de danske landshold

FLOORBALL Således er Kristian Juul, Mathias Saaby, Oliver Sørensen, Jonas Højmark, Mads Jespersen samt Morten Handgaard med på det U19-landshold, som skal spille tre testkampe i Ringsted i denne uge.

De to sidstnævnte har allerede fået debut på U19-landsholdet, mens det er første gang for de øvrige. Holdet arbejder hen imod VM i Canada maj 2019.

Mikkel Skov, Kristoffer Handgaard, Mathias Bust, Anders Holm samt Simon Lauridsen tager tirsdag til Slovakiet med A-landsholdet, hvor de skal spille VM-kvalifikation mod Norge, Østrig, Storbritanien samt Spanien om de to pladser, som sikrer billet til VM i december i Prag.

Sunds-kaptajnen Mikkel Skov er selvfølgelig fast mand på holdet, men for de øvrige er det den første vigtige opgave for A-landsholdet.

For 30-årige Anders Holm gælder det, at han er helt ny i landsholdsregi. Den nye landstræner, svenske Mikael Karlberg, har set styrkerne hos den klippestærke forsvarsspiller, der sjældent slipper nogen forbi.