Tyve stjal 50 dyre mobiltelefoner i Herning – de virker bare ikke

Mobiltelefoner for 100.000 kroner stjålet

BIRK Onsdag aften kort efter klokken 18.00 er tyve brudt ind hos it-virksomheden EG A/S i Birk Centerpark. Tyvene stjal 50 mobiltelefoner af mærket Apple og Samsung. De har en samlet værdi af 100.000 kroner, oplyser lokalpolitiet i Herning. Tyvene slap væk, men de kan ikke bruge de stjålne mobiltelefoner til noget. For det første var halvdelen af telefonerne defekte. For det andet har virksomheden spærret telefonerne.