Råt for usødet

HERNING Den tidligere jægersoldat og nuværende forfatter Thomas Rathsack, gæster Herning Gymnasium torsdag 8. februar med sit nye foredrag »Rathsack - Råt for usødet«.

Thomas Rathsack afliver i dette nye foredrag myten om jægersoldaten som den perfekte supermand, der knuser al modgang med en stålnæve og valser uskadt igennem tilværelsen. En jægersoldat er ikke immun over for nederlag og nedture - og Thomas er ingen undtagelse.

I foredraget fortæller han på vanlig direkte og ærlig vis både om sine private og professionelle op- og nedture - og ikke mindst hvordan han undgik den destruktive selvmedlidenhed, men i stedet rejste sig og fortsatte med at kæmpe trods modgang.

Bortvist fra jobbet
Rathsack blev kendt i den brede offentlighed, da han i 2009 udgav bogen »Jæger - i krig med eliten« om sine krigsoplevelser. Forsvaret vurderede dog, at han med bogudgivelsen havde overtrådt sin tavshedspligt, og dermed mistede han sin sikkerhedsgodkendelse og blev bortvist fra sit job