Fokus på sundhed

HERNING Lørdag 13. januar inviterer Herning Bibliotekerne og Østergades Apotek for tredje gang alle interesserede til Sundhedsmesse.

Der er noget for enhver smag, og det er ganske gratis.

Temaet er Motion og Velvære og Sundhedsmessen vil være oplagt at besøge, hvis du ønsker at finde inspiration til at leve sundere, øge din fysiske aktivitet, øge dit velvære eller for eksempel finde den rette sportsgren. Alle stande vil stå klar med information, gode tilbud, tests og konkurrencer i sundhedens tjeneste.

Deltagerne
På messen kan du møde: Herning Svømmehal, LOOP Herning, Selvhjælp Herning, AC Fodterapi - Klinik for fodterapi, FysioDanmark Herning, Bibliotekscaféen, Lookfit, Dansk Vandrelaug, Anja Dahl (Kostvejleder m.m.), Herning Kommune, Cityfys, DGI Huset, DiabetesForeningen: Herning lokalforening, Herning Østergades Apotek og Herning Bibliotekerne.