Politiet: Indtil videre ingen grimme sager nytårsnat

Søren Nielsen 

HERNING Der er indtil videre ikke kommet anmeldelser om grove sager fra nytårsaften og nat i Herning-området.

Det oplyser den centrale vagtleder hos Midt- og Vestjyllands Politi, Allan Riis.

- Vi har haft nok at se til med fulde mennesker, og det vi kalder »almindeligheder«. Men der er ikke noget alvorligt at berette om. Så indtil videre betegner vi situationen som en ganske fredelig nytårsaften, siger Allan Riis.

- Det er i øvrigt gældende for hele politikredsen i Midt- og Vestjylland, tilføjer han.