YouTube-stjerner på messe

HERNING På Outlet-Messen er der noget for enhver. Der kan handles alt fra tøj, sko og smykker til sportsudstyr, boligtilbehør og legetøj. I efterårets udgave kan de besøgende også møde YouTube-ikonerne Eiqu Miller og Armin Merusic. Det oplyser MCH i en pressemeddelelse. Eiqu Miller gæster MCH Messecenter Herning for tredje gang i weekenden 28.-29. oktober, og her har han en stand med tøjmærket FirstGrade i fællesskab med makkeren Jesper Mortensen:

- Vi har været med på Outlet-Messen to gange før, så det er nærmest blevet en tradition nu, siger Jesper Mortensen, medejer af FirstGrade.

Endnu en af Danmarks helt store YouTube-navne, Armin Merusic, gæster også Outlet-Messen. Flere end 255.000 abonnenter følger med, når Armin lægger videoer op på sin YouTube-konto. I 2016 gav han sig også i kast med en karriere i modebranchen. Armin deltager på Outlet-Messen i oktober med sit tøjmærke af samme navn, hvor han mødes med sine fans og viser tøjet frem.