Linie 3 laver ekstra show i Herning

HERNING Julen er ikke kun trængsel og alarm. Den skal også være sjov.

Det mener Linie 3, der sammen med sangerinden Trine Gadeberg og Jan Glæsels orkester holder sit juleshow i MCH Herning Kongrescenter.

Interessen for et godt jule-grin har været så stor, at Linie 3 laver et ekstra show og dermed optræder både torsdag 7. december og fredag 8. december med deres sketches, de kendte figurer og tager de velkendte julesange under kærlig behandling.