Sukkersmart på gymnasiet

herning I april måned oplevede flere end 170 glade danskere foredraget »Sukkersmart«, som viser, hvorfor vejen til øget sundhed går gennem det stabile blodsukker. Nu kan foredraget med forsker, Ph.D. og tidligere director hos Novo Nordisk, Anette Sams, atter opleves i Herning 11. oktober på Herning Gymnasium. Det fortæller arrangørerne i en pressemeddelelse.

Den vigtigste nøgle til øget sundhed hedder stabilt blodsukker. Punktum. Sådan lyder meldingen fra foredragsholder Anette Sams, der samtidig er aktuel med bogen »Sandheden om sukker«, som netop er udgivet hos Gyldendal. Med foredraget »Sukkersmart« har Anette Sams sat sig for at opgradere danskernes viden om sundhed. Ikke med en masse uforståelige begreber men alligevel baseret på hendes mere en 20 års forskning via Københavns Universitet, som director i Novo Nordisk og forsker på Rigshospitalet. Foredraget i Herning er en del af en landsdækkende turné oktober, hvor foredraget i alt afholdes 4 gange.

[i]
[i]